Zoneterapi & Akupressur

En teknik der arbejder med kroppens reflekszoner

HELSE
Zoneterapi foregår ved, at man masserer og trykker på de reflekszoner, som findes under fødderne. Ved en gennemgang af samtlige reflekszoner opnås en styrkelse af evt. svækkede eller belastede organer i kroppen. Derudover opstår der normalt en generel følelse af indre ro og velvære.

Akupressur minder om en blanding mellem akupunktur og zoneterapi. I stedet for at sætte nåle i så masserer og trykker man på kroppens akupunkter, som ligger spredt ud over hele kroppen på de forskellige meridianbaner. Jeg anvender akupressur som supplement i behandlingerne, hvis der er noget specifikt, der kræver ekstra stimulering.

VELVÆRE
Zoneterapi virker generelt afslappende og beroligende på hele systemet. En gang zoneterapi månedligt kan f.eks. bruges som generel forebyggelse og som afslapning og velvære. Og 10-15 minutters zoneterapi som afslutning på en massage kan f.eks. gøre, at du får endnu mere ro, afslapning og velvære ud af din massage.