Meditation

Skab ro i sindet

MEDITATION
Meditation er et fantastisk værktøj til at få slappet af og skabt ro i sindet. Meditation kan desuden bruges i forbindelse med selvudvikling ved at skabe kontakt mellem din dagsbevidsthed og dit allerinderste.

MEDITATION OG SELVUDVIKLING
Planlagte meditationsdage 2019
(Meditationsaftenerne holder i øjeblikket pause)

Meditationsaftenerne starter kl. 19.00.
Døren er åben en halv time før!

Meditationerne tager udgangspunkt i tarotkortene i den store arkana. Du behøver ikke vide noget om tarot for at kunne deltage. Vi skal hverken spå eller lave tarotoplæg. Tarotkortene indeholder imidlertid en fantastisk symbolik, som er perfekt som udgangspunkt for en meditativ rejse. Du kan se hvilket tarotkort, der bliver taget udgangspunkt i ud for de planlagte datoer, som du finder herover. Hvis du ønsker informationen her på skrift, kan du downloade den i folder-form ved at klikke på følgende link.

Hent pdf-folder her: Meditation og selvudvikling

Vi starter med at bruge ca. 10 minutter på at samstemme os, – dvs. at forberede os fysisk, psykisk og mentalt på det, der skal til at ske. I den forbindelse kigger vi desuden på et billede af dagens tarotkort, og jeg gennemgår de vigtigste detaljer i kortet, samt hvilket tema det repræsenterer. På denne måde opnår vi at være så rolige og afslappede som muligt forud for selve meditationen.

Meditationen foregår som en guidet meditativ rejse ind i tarotkortets symbolunivers. I løbet af meditationen vil der være indlagt to perioder med stilhed. I forbindelse med den første periode er det meningen, at du først skal gøre dig nogle overvejelser over dagens tema. Og i den anden periode er det meningen, at du bare skal give helt slip og “flyde” med, og lade det ske som sker.

Efter meditationen er det meningen, at vi skal have en god snak om dagens tema og eventuelle oplevelser fra meditationen, – hvis du altså har lyst til at dele dine oplevelser. Der er ingen tvang! Meningen er, at vi på denne måde skal blive mere bevidste om, hvordan vi hver især kan udvikle os selv ved at arbejde med dagens tarotkort og dets tema.

Hele arrangementet varer 1½ time.

PRAKTISK INFORMATION
Sted: Indtil videre foregår meditation og personlig udvikling i min klinik, Helse & Velvære, hvor der er plads til max 8 deltagere pr. gang. Derfor er tilmelding nødvendig.

Tilmelding foregår ved, at du sender en sms eller en mail til:
28 59 84 27 eller  info@helseogvelvaere.dk.
Skriv hvilken dag, du ønsker at deltage.
Du er selvfølgelig velkommen til at tilmelde dig til flere meditationsaftener på en gang.
På grund af den begrænsede plads er det ”først til mølle” princippet, der gælder.

Pris: Det koster 80,- kr. at deltage pr. gang.

Betaling foregår primært via mobilepay på nummer 87065. Når jeg har modtaget din betaling, er du tilmeldt. Har du ikke mobilepay, kan vi aftale en anden mulighed for betaling (bankoverførsel eller kontant på dagen). Udeblivelse uden afbud fritager ikke for betaling.

Afbud: Hvis du melder afbud senere end kl. 12.00 på dagen, mister du din ret til at få dine penge tilbage.
Hvis du af en eller anden årsag skulle blive forhindret i at deltage, så bedes du melde afbud så tidligt som muligt, af hensyn til dem, som evt. står på venteliste for at kunne deltage.

Venteliste: Hvis der kommer mere end 8 tilmeldinger til en given meditation, har du mulighed for at komme på en venteliste. Senest kl. 12.00 på dagen vil du få besked, om der er blevet en ledig plads. Du får selvfølgelig dine penge retur, hvis der ikke bliver en ledig plads til dig.

Døren er åben en halv time før vi går i gang. Du har mulighed for at bruge denne tid på lige “at lande” efter en – måske – hektisk dag. Der står the, kaffe og “krystalvand” fremme til fri afbenyttelse i køkkenet, hvor det også er tilladt at tale sammen. Ellers har du mulighed for at sætte dig ind i meditationsrummet, hvor der bliver spillet stille musik, indtil vi går i gang.

Dørtelefonen og mobilen bliver gjort lydløse kl. 19.00. Af hensyn til de fremmødte er det “bad luck”, hvis du kommer for sent. Giv dog alligevel besked, hvis du ved, at du kan risikere at komme i sidste sekund. Så kan det være, at vi vil trække den en lille smule, – men det bliver max 2 minutter!

Varighed: Hele arrangementet varer 1½ time.